Handelsbetingelser for brug af Cashless ved SMUKFEST 2019, udstedt af Unitec Aps

 

Udbyder:      Unitec ApS

Højvangen 4

3480 Fredensborg

CVR nr: 39178974

Mail: info@unitec.dk

 

 

Cashless er en betalingsform, der kan bruges i stedet for kontanter, når du handler på SMUKFEST 2019. Der kan indsættes et beløb på mellem 100 og 7.500 DKK på dit armbånd, evt. via automatisk optankning, hvorefter armbåndet blot kan anvendes som et almindeligt betalingskort. Af hensyn til loven om hvidvaskning af penge, er det er ikke muligt at benytte armbåndet som betalingskort uden at være oprettet som bruger på portalen eller Cashless App, da Unitec til en hver tid skal kunne identificere og følge pengestrømmen. I henhold til samme lov kan der maksimalt stå kr. 7500 på din konto.

Du kan let via betalingsportalen se, hvor mange penge der er brugt på dit armbånd, samt tjekke hvordan og hvor pengene er brugt.

Betalingsmidlet bør opbevares forsvarligt. Skulle uheldet være ude, og dit betalingsmiddel bliver misbrugt, gælder det – som ved almindelige betalingskort – at betalingsmidlet kan spærres når som helst via betalingsportalen

Indehaveren af betalingsmidlet bærer det fulde ansvar, hvorfor Unitec ApS ikke kan holdes til ansvar for misbrug af betalingsmidlet.

Dine indbetalinger sikres af DIBS som er sikkerhedsgodkendt hos NETS/TELLER. Unitec ApS anvender SSL-kryptering af alle vores data.

Optankning og kvittering

Der kan ikke indbetales penge eller tilmeldes automatisk optankning uden at godkende handelsbetingelserne. Når der er indbetalt penge eller en automatisk optankning gennemføres, modtages der straks en kvittering til den mailadresse, der er tilknyttet betalingsmidlet.

Der kan optankes og tilmeldes automatisk optankning med følgende betalingsmidler: Dankort, VisaDankort, Visa, VisaElectron, MasterCard og JBC.

Ved indbetaling eller tilmelding til automatisk optankning accepteres betingelserne for brugen af betalingsmidlet.

OBS: Hvis automatisk optankning tilmeldes på et debitkort gøres der opmærksom på, at pengene reserveres på kortet i op til 30 bank dage.

Afmelding af den automatisk optankning kan ske direkte via betalingsportalen. Hvis der skiftes betalingskort undervejs, skal man blot afmelde sig automatisk optankning via portalen og efterfølgende tilmelde sig igen med det nye kort.

Ombytning og spærring af armbånd

Hvis du ønsker at ombytte eller spærre dit armbånd, skal du henvende dig i Armbåndssupport beliggende i området ”Sherwood” ved festivalpladsen.

Transaktionsgebyr og kontooversigt

Der opkræves ikke gebyrer for betalingstransaktioner, der udføres gennem det kontantløse system Unitec ApS har leveret.

Du kan til en hver tid tjekke saldo og kontoudtog via betalingsportalen, du skal blot logge ind med de oplyste loginoplysninger.

Bemærk, hvis der bruges firmakort til at lave en indbetaling pålægges indbetalingen et gebyr fra NETS/TELLER. Opdaterede priser på dette kan findes via https://nets.eu/dk-da

Indsigelse mod en optankning skal ske inden for 14 dage efter beløbet er trukket på din bankkonto pr. post eller mail til info@unitec.dk, i henhold til betalingstjenestelovens særlige indsigelsesfrister § 66.

Udbetaling af indestående

Det er muligt at få udbetalt evt. indestående på betalingsmidlet, dette gøres ved en obligatorisk tilmelding til automatisk udbetaling ved oprettelse af din Cashless konto.

Unitec opkræver et administrationsgebyr ved udbetaling på kr. 5, der betales af brugeren.

 

Automatisk udbetaling: Det er obligatorisk at tilmelde sig automatisk udbetaling, når du opretter dig på Cashless App eller på Cashless Webportalen. Dette gøres ved at indtaste bankkonto oplysninger: reg. nr. og kontonummer. Disse oplysninger findes på bagsiden af dit betalingskort. Ved tilmelding til automatisk udbetaling vil et eventuelt restindestående automatisk blive udbetalt til dine angivne kontooplysninger d.19/8-2019. Bemærk! Der kan gå op til 5 bank dage fra du kan se pengene er hævet fra din app eller webportalen, til pengene er sat ind på din bankkonto igen.

Benytter du en international bankkonto skal du vælge det land banken er i og indtaste Swift code og Iban nummer. Der opkræves et administrationsgebyr på kr. 10 ved udbetalinger til udenlandske konti.

Skulle der ved påbegyndelse af kalenderåret 2020 stadig være Cashless konti med indestående beløb, vil der hver måned blive trukket kr. 50 i gebyr pr. konti.

Udbetaling via Webportal eller Cashless App: Hvis den automatiske udbetaling fejler kan du efterfølgende manuelt rekvirere en udbetaling. Dette gøres ved at tilgå Webportalens eller Cashless App’ens udbetalingsfunktion. Udfyld formularen med dine bankoplysninger (banknavn, registrering og kontonummer) i forbindelse med udbetaling. Der åbnes for manuelle udbetalinger d. 26/8-2019. Bemærk! Fejler den automatiske udbetaling pga. forkert indtastet kontonummer, opsagt konto eller andet pålægges slutbrugeren det gebyr som banken tager for at returnere udbetalingen.

Ved fejl eller spørgsmål vedr. udbetalinger til udenlandske konti bedes i henvende jer til givemebackmymoney@smukmail.dk.

Udbetaling af indestående beløb ved manuel rekvirering sker inden for 5 dage i henhold til betalingsloven § 65.

Gyldighed

Betalingsmidlet udløber den 17/8-2019, 7 kalenderdage efter festivalens afslutning. Det er muligt at rekvirere udbetalinger 12 måneder fra denne dato. Såfremt der er indestående tilbage på armbånd efter d. 18. august 2020 vil disse penge automatisk blive doneret til SMUK fonden.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde køb med betalingsmidlet efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen er 14 dage, fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, købet er foretaget med betalingsmidlet.

 

 

 

 

Privatlivsmeddelelse for oprettelse af en konto på Smukcashless.dk

Udstedt af: Skanderborg Festivalklub

                      Birkevej 20

                      8660 Skanderborg

                      CVR: 77052518

 

Generelt

Oplysningerne om køb og bestillinger gemmes for at kunne levere varen og til statistik. Har du en profil, vil dine køb blive knyttet til din profil, og oplysningerne brugt til at målrette information, tilbud og produkter i overensstemmelse med dit samtykke., jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(b).

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre, med mindre vi er forpligtet til det efter lovgivningen eller en retlig afgørelse, hvis der er relevant i forhold til lovovertrædelser og efterforskning heraf, eller i andre tilsvarende situationer, hvor væsentlige grunde taler for, at vi videregiver oplysningerne.

Vi videregiver aldrig dine oplysninger til brug for markedsføring eller andre kommercielle formål.

Når du opretter en konto, opretholder vi denne i 2 år efter oprettelsen eller dit seneste køb. Vi sletter eller anonymiserer data i årets 4. kvartal, uanset hvornår på året du har oprettet din konto eller foretaget dit seneste køb.

Du kan dog altid slette din egen konto, hvorefter vi sletter eller anonymiserer alle oplysninger om dig, som vi ikke er retligt forpligtet til at opbevare.

Efter Databeskyttelsesforordningen har du nogle rettigheder som registreret person. Du kan anmode om indsigt i, om vi behandler oplysninger om dig, samt hvilke oplysninger vi behandler, du kan få berigtiget urigtige oplysninger og suppleret ufyldestgørende oplysninger, du kan anmode om at vi sletter oplysninger eller begrænser behandlingen og du kan gøre indsigelse mod vores behandling af oplysninger om dig.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af oplysninger om dig. Du kan finde yderligere informationer herom på www.datatilsynet.dk.

 

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Disse rettigheder inkluderer at:

·       Du kan anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig

·       Du har krav på at få berigtiget oplysninger vi behandler om dig, som er urigtige. Du kan også få suppleret oplysningerne, så de bliver fyldestgørende

·       Du har krav på at få slettet oplysninger om dig, hvis de ikke længere er nødvendige til at opfylde vores behandlingsformål, hvis du gør berettiget indsigelse mod vores behandling eller hvis vores behandling i øvrigt er ulovlig. Vi sletter oplysningerne uden unødig forsinkelse. Hvis vi ikke kan efterkomme din anmodning om sletning, så kontakter vi dig herom

·       Du har i nogle særlige situationer også krav på at vi begrænser vores behandling af oplysningerne om dig

·       Du kan gøre indsigelse mod vores behandling

·       Du kan klage til Datatilsynet over vores behandling af oplysninger om dig. Du finder nærmere oplysninger herom hos på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk